Erhvervsforum

Spil med i det bæredygtige ballgame

Tynget af finanskrise og risikouvillige banker er grønne tiltag i fare for at blive pakket langt væk. Men de er nødvendige, og de kan betale sig. Det var hovedkonklusionerne, da Erhvervsforum mødtes i København den 9. november 2011.

DGNB - tysk miljøcertificering

- Er det certificeringssystem, som danske Green Building Council har besluttet skal være den officielle målestok for bæredygtigt byggeri i Danmark.

- Står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen.

- Systemet er baseret på tre søjler i form af social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, der alle tre vægter lige meget.

- Den danske udgave af DGNB-ordningen er gået i pilotfase med fem projekter, blandt andet Pakhuset – et energioptimeret kontorhus på Langelinie tegnet af Lundgaard og Tranberg. Pakhuset ventes at stå klar i 2014.

Kilde: Green Building Council Denmark og Realdania.

Realdania Debat har interviewet Nikolaj Hertel, som er formand for Green Building Council Denmark:

Hørt på dagen

“Skolebørn laver mere ballade, hvis indeklimaet er dårligt.” (Tom Saunders, PE International)

“Vi tror på, at de ejendomme, der ikke er energirigtige, falder i værdi.” (mødedeltager)

“Hør efter hvad politikere, forskere og økonomer siger!” (Jørgen Østrøm Møller)

Danmarks rådne banan

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut står der 10.000 nedrivningsklare huse rundt om i landdistrikterne, også kaldet Den Rådne Banan.

På web-temaet Den Rådne Banan på dr.dk kan du teste din bananviden
“Man føler jo lidt, man har brug for krisehjælp.”

Sådan opsummerer administrerende direktør i konsulentvirksomheden PE International, Jan Poulsen, indtrykket af dagens debatmøde i Erhvervsforum. Indtil videre. Vi er kun nået til kaffepausen. Og bemærkningen falder da også med et glimt i øjet, for selv om der står global finanskrise og knaphedsøkonomi på programmet, er der også gode nyheder til de fremmødte deltagere.

Rammen om mødet, Toldboden i Københavns Havn, er en såkaldt Klima+ restaurant. Her satser man på bæredygtighed hele vejen rundt. Inventaret er købt for en slik fra konkursramte restauranter og maden fremstillet af lokale, fortrinsvis økologiske, råvarer i sæson. Det sparer CO2 og brander Toldboden som moderne, miljøbevidst virksomhed. Og netop satsningen på bæredygtighed og energibesparelser kan vise sig at være vejen frem, når man skal fremtidssikre sine ejendomsinvesteringer og gøre sig attraktiv over for investorer og lejere.

Et lokomotiv nærmer sig
Men hvad er det for tendenser, der får Jan Poulsen til at overveje krisehjælp? Vi skruer tiden tilbage til dagens første indlæg. Per Meilstrup, klimadirektør i Mandag Morgen og dagens moderator ridser situationen op:

“Det er gået langt værre, end man kunne forestille sig."

Grækenland og Italien er på fallittens rand. Europa er i krise. Spørgsmålet er om snakken om grøn vækst er ved at bukke under for presset fra trængte økonomier?

“Nej,” fastslår Per Meilstrup. “På trods af global krise findes der rundt omkring i verdens byer myriader af miljøaktiviteter, og også virksomhederne gør en indsats.”

En netop offentliggjort rapport fra Carbon Disclosure Project (CDP) viser, at 48 % af verdens 400 største virksomheder har en klimastrategi inde på bestyrelses- og ledelsesniveau. I Danmark slår regeringen sig op på begrebet grøn vækst. Der er lys for enden af tunnellen.

Et lys der, hvis man skal tro næste oplægsholder, skinner fra “hovedlampen på et lokomotiv,” der nærmer sig østfra, nærmere bestemt fra Asien:

“Den vestlige kapitalistiske model har spillet fallit. USA er ved at gå bankeråt,” lyder den kontakte melding fra adjungeret professor på universitetet i Singapore og tidligere ambassadør, Jørgen Ørstrøm Møller.

“Vi render rundt inde i en boks som en hovedløs kylling og bliver nødt til at erkende, at vi skal kigge os om efter en helt ny model. Verden befinder sig i en overgangsperiode – fra masseproduktion til massekommunikation og fra overflod til knaphed. Begge dele fordrer samarbejde og deling.”

Svaret skal ifølge Jørgen Ørstrøm Møller findes i tradionel asiatisk filosofi og religion, hvor opfattelsen er, at Gud findes overalt i naturen og derfor skal respekteres. Ikke misbruges. Men hvad betyder det for dig og mig? Hvordan skal vi gebærde os i den tidsalder vi går ind i?

Det vil en af deltagerne også gerne vide: “Hvordan kommer vi fornuftigt videre i lille Danmark?”

“Hvad er dit råd til mig som dansk ejendomsbesidder?” spørger en anden.

Jørgen Ørstrøm Møller er ikke i tvivl:

“Det er helt nyt ballgame, hvor Asien viser vejen, og Vesten skal vænne sig til rollen som den, der tilpasser sig. Sørg for at få fodfæste i Asien. Find ud af hvad der sker derovre og tilpas det til danske forhold.”

Hvem vil bo i en rådden banan?
Næste mand på scenen introducerer sig selv som “en stakkels revisor”. Salen kvitterer med rungende latter. Jesper Wiinholt er partner i ejendomsrådgivningen PwC, og han er ikke optimistisk med hensyn til fremtiden.

“Sunde ejendomsprojekter kan stadig finde finansiering, men de dårlige er der ingen der vil røre ved.”

Og dem er der immervæk nogle stykker af, herunder en stribe erhvervsejendomme i Udkantsdanmark, også kaldet Den Rådne Banan. Områder hvor udviklingen er gået i stå, og den yngre generation flytter væk – ind til de større byer.

“Vi tror, det bliver svært mange år frem,” konstaterer Jesper Wiinholt.

“Således opmuntret,” indskyder Per Meilstrup med slet skjult ironi og forsøger at få snakken tilbage på det grønne spor.

“Kan man certificere sig rig?” vil han vide.

“For at komme i betragtning som lejeobjekt hos udenlandske investorer skal byggeriet være miljørigtigt og bæredygtigt. Miljømærkning vil på den lange bane være et konkurrenceparameter,” siger Jesper Wiinholt og tilføjer:

“Danske udlejere tænker kun på økonomien. Men det skal nok komme.”

Duften af friskbrygget kaffe trænger sig på fra den anden side af to massive træplader, der gør det ud for rumdeler. Inden deltagerne får lejlighed til at ryste krisestemningen af sig og indtage økologisk mokka i Toldbodens imponerende 360 grader panoramaudsigt ud over havneløbet, får de besked på at tage en snak om bordene om det mest inspirerende, de har hørt i dag.

Win win for ejere og lejere
Birte Jensen driver to hoteller på Bornholm. Et stykke Udkantsdanmark med Rønne som storby og affolkning i lokalområderne. For hendes virksomhed er grønne investeringer et eksistensgrundlag.

“I vores branche er det utrolig vigtigt, at vi hele tiden viser, at vi er med, og at vores omgivelser kan se, at vi gør grønne tiltag, sparer på miljøet og investerer,” fortæller hun engageret og uden synlige tegn på at være slået ud af at bo i Den Rådne Banan.

Og der er øjensynligt meget at vinde ved at gøre byggeri bæredygtigt. Også på bundlinjen. ATP Ejendomme har allerede miljøscreenet alle sine ejendomme. Pensionsgigantens direktør Michael Nielsen er næste mand på talerstolen efter kaffepausen, og han understreger, at miljøcertificering er nødvendigt for at fremtidssikre konkurrenceevnen.

“Bæredygtighed er også økonomi,” siger han og lister følgende fordele: “Højere udlejningsprocent, højere afkast og fastholdelse af værdier på langt sigt.”

For ATP Ejendomme handler det om at gøre det til en win win situation for ejere og lejere.

“Vi er ikke filantroper. Vi skal genere et fornuftigt overskud, og det kræver, at vi går ud og spørger lejerne, om de vil være med til at dele den her investering.”

Men hvordan er det lige, man måler bæredygtighed i en ejendom? Og hvad kan miljøcertificeringer bruges til ud over, at det ser flot ud, hvis en ejendom opnår guld eller platin – eller får en grøn smiley, afhængig af certificeringssystem.

Grønne fingre er hurtige fingre
Manden, der skal gøre deltagerne klogere på miljømærkning, er fløjet ind fra London. Tom Saunders, certificeringsekspert i PE International, undskylder hvis han kommer til at gentage, hvad der allerede er blevet sagt og fortsætter på engelsk.

“På trods af den økonomiske hiccup (hikke),” som han kalder det, “stiger antallet af certificeringer, og flere og flere fokuserer på bæredygtighed.”

To britiske firmaer, der flyttede fra en ikke-bæredygtig til en bæredygtig etage – i samme ejendom vel at mærke – oplevede en reduktion i sygefravær på 39 % og en 9 % stigning i tastehastighed, fortæller Tom Saunders.

Men hvis der er så mange åbenlyse fordele, hvorfor er alle bygninger så ikke bare certificerede?

“Typisk vil det være regeringer og store virksomheder, der investerer i miljøcertificering og først dernæst forhåbentlig de mindre firmaer,” forklarer Saunders.

“Hvordan overbeviser man en virksomhed på under 10 ansatte om at investere i certificering?” spørges der fra et af bordene.

“Spørgsmålet er, om de har noget valg,” replicerer Tom Saunders. “Hvis man vil tiltrække dygtige medarbejde, skal man have en grøn politik.”

Bolden er kastet op til debat. Per Meilstrup griber den og sender den straks videre.

“Er du klar til at samarbejde med dine kunder om det her?” spørger han Søren Larsen, der er administrerende direktør i ingeniørvirksomheden Grontmij.

“Ja. Vores internationale klienter er ikke i tvivl i forhold til at investere i bæredygtighed. Ikke for at få certifikatet, men fordi det giver mening. Men i Danmark er vi lidt bagud på det her område. Vi forbeholder os retten til at være positive men skeptiske. Vi er positive skeptikere,” lyder svaret muntert.

Det er blevet tid at gå om bord i Toldbodens klimavenlige buffet, inden deltagerne fortsætter dagen med valgmøde.

Jan Poulsen fra PE International når lige at svare på, om han stadig føler sig kriseramt?

“Lige nu er der stort set ingen brancher eller aktører, som siger: ’Vi vil ikke satse på bæredygtighed’. Vi er gået fra et nichemarked til et mainstreammarked, og det giver en virksomhed som vores en masse muligheder.”

Fra debatmødet "Certificer dig rig?" den 9. november 2011 i København.
Skriv en kommentar
Kommentarer (0)

Velkommen i debatten! Vi opfordrer alle deltagere til at holde en god tone og gå efter emnet – ikke personer. Realdania Debat forbeholder sig ret til at slette indlæg, der er upassende eller useriøse.
Skriv en kommentar



(Af sikkerhedshensyn beder vi dig skrive de fire tal i feltet til højre) 8744  


Send artikel
Luk

Spil med i det bæredygtige ballgame

(Af sikkerhedshensyn beder vi dig skrive de fire tal i feltet til højre) 5515  

Send besked
Forkert brugernavn
eller adgangskode
Brugernavn:
Adgangskode:
Glemt dit brugernavn og/eller adgangskode?
Indtast din e-mail og få tilsendt dit
brugernavn samt link til at nulstille adgangskode.