Privat Boligforum

Byens vokseværk

Urbanisering bliver ofte beskrevet som et fænomen, der prægede det forrige århundrede. Men urbaniseringen har aldrig raset stærkere, end den gør i dag, hvor visse byer oplever eksplosiv vækst. Det er også tilfældet i Danmarks hovedstad, der hver måned byder velkommen til 1000 nye københavnere.

Anne Skovbro

Konstitueret adm. direktør i Københavns Kommune fortalte om kommunens ambitioner om en hovedstad i grøn vækst.

Anne Skovbros præsentation kan downloades her:

Øst over vest

Urbaniseringen i Danmark er præget af en klar østtendens, der peger mod både København og Østjylland, hvor befolkningstilvæksten i 2030 vil være landets største.

Vækstraten i Vestjylland vil derimod være meget lille eller decideret negativ med den største negative befolkningstilvækst i Skive, Skjern, Ringkøbing, Struer og Lemvig på næsten 15 %.
Et af de største megetrends på globalt plan lige nu er at storbyerne vokser. I København forventer man 100.000 flere indbyggere i løbet af de næste 12-13 år.

Ifølge Anne Skovbro, konstitueret administrerende direktør i Københavns Kommune, er den kraftige befolkningstilvækst ikke blot en udfordring men også en enorm mulighed for byen. En mulighed for at skabe en langt mere bæredygtig by, end vi har i dag.

Vejen frem til et mere bæredygtigt samfund handler om at bo tæt og mindre frem for stort og spredt i enfamiliehuse. Det sparer tid, penge, energi, CO2 og forurening, fordi vi skal bruge mindre varme og el og mindre tid bag rattet.

Vi har altid sagt at byboer, der bor i en toværelses på Nørrebro og bruger en cykel, er langt mere bæredygtige end dem, der bor i en eller anden økohytte oppe i Torup – simpelthen af den grund, at byboer som disse har et ekstremt lavt energiforbrug”, fortæller Anne Skovbro.
 

2007 var året, hvor mere end halvdelen af verdens befolkning blev byboere. Og udviklingen fortsætter - Megabyerne, byer med mere end 10 millioner indbyggere, er i voldsom vækst.

Tæt er smart
I 2025 vil der være nogenlunde det samme antal københavnere, som i 1950’erne. Ifølge Anne Skovbro er det helt ideelt, da det skaber rammerne for et intensivt og spændende byliv – og ikke mindst for en langt mere bæredygtig og intelligent by, hvor infrastruktur og offentlig transport er nøje gennemtænkt.

Det er det kommende Århusgadekvarter i Nordhavnen et godt eksempel på. Her er det ambitionen at skabe en by så tæt, at alt kan nås på gåben i løbet af fem minutter - samtidig med at bydelen vel at mærke kommer til at rumme 3,5 millioner kvadratmeter byggeri til beboelse og erhverv.

Blandet by
På Københavns Rådhus er man optaget af, at København skal være en blandet by. En by hvor der er plads til almene boliger og til dem, der ikke har råd til en ejerbolig på havnefronten. Målsætningen hedder 20 % almene boliger.

Og så skal der være flere rækkehuse og ikke mindst flere toværelses lejligheder for at tilgodese både børnefamilier, singler og studerende. Mindst 20 % af lejlighederne i de nye boligområder bliver som følge af dette på mellem 50 og 70 kvadratmeter.

Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo…?
De 100.000 nye københavnere betyder, at der i de kommende år bliver behov for op imod 45.000 nye boliger. De nye boligområder kommer til at ligge i Ørestad, Sydhavnen, Nordhavnen, Valby Syd, Carlsberg og Nordøstamager – og så skal der derudover kigges på, om der bliver behov for at tage nye arealer i spil.

I gennemsnittet er der de sidste 10 år blevet bygget lidt under 2000 nye boliger om året i København. Det er slet ikke nok til at matche den efterspørgsel, der er. Derfor arbejder man i Københavns Kommune hele tiden på, at få igangsat nye boligbyggerier i samspil med det private marked og de private bygherrer, som kommunen er dybt afhængige af spiller ind og investerer.

Anne Skovbro talte på debatmødet "Smarte byer og boliger", som fandt sted den 20. september 2012 i Rosenhuset i Hellerup.
Skriv en kommentar
Kommentarer (0)

Velkommen i debatten! Vi opfordrer alle deltagere til at holde en god tone og gå efter emnet – ikke personer. Realdania Debat forbeholder sig ret til at slette indlæg, der er upassende eller useriøse.
Skriv en kommentar



(Af sikkerhedshensyn beder vi dig skrive de fire tal i feltet til højre) 1586  


Send artikel
Luk

Byens vokseværk

(Af sikkerhedshensyn beder vi dig skrive de fire tal i feltet til højre) 9113  

Send besked
Forkert brugernavn
eller adgangskode
Brugernavn:
Adgangskode:
Glemt dit brugernavn og/eller adgangskode?
Indtast din e-mail og få tilsendt dit
brugernavn samt link til at nulstille adgangskode.